Grønne turmaliner – Et væld af fantastiske farvevariationer

troels-olivero-turmalinTurmaliner er i sandhed et vindunder af fantastiske farver. De findes i fx grønne, røde, blå, gule, farveløse og sorte, ligesom de kommer i flerfarvede, farveskiftende og ”cat’s eye”. Men den farve der først og fremmest kendetegner en turmalin er farven grøn.

Selv mellem de kendte grønne ædelstene er der en stor variation fra meget lysegrønne til så mørke at kun i kraftig belysning kan den grønne farve ses. Mellem denne store variation er der nogle nuancer der spænder fra blågrøn til mørk flaskegrøn. Disse nuancer betragtes som de fineste og er også de dyreste af de grønne turmaliner.

Grønne turmaliner er ikke lette at slibe. Det er nemlig helt afgørende at de slibes i den rigtige retning afhængig af farvenuancen. Mørkegrønne stene skal slibes så overfladen (table) er parallel til stenens hoved aksel hvor det ved de lysegrønne farver er stik modsat. Hvis disse sliberetninger ikke tages i betragtning ender stenene med at blive for lyse eller for mørke, hvilke forringer kvaliteten, skønheden og værdien.
Som jeg har sagt et utal af gange, er slibningen ofte den vigtigste faktor i en smykkesten.

Hvordan kan en brasiliansk turmalin komme fra Afrika?

I branchen er turmaliner ofte benævnt med et oprindelsessted først. Når en turmalin fx betegnes som brasiliansk turmalin eller Paraiba turmalin er det naturligt at gå ud fra at stenen så kommer fra Brasilien eller Paraiba området i Brasilien. Men det er ikke så ligetil. Ofte bruger man betegnelsen for det sted hvor stenen først er fundet, men efterhånden som man andre steder på jorden finder tilsvarende stene hænger navnet ved. Derfor kan den kendte flaskegrønne turmalin som er kendt som brasiliansk turmalin sagtens være fra Afrika, da man nu har fundet samme ædelstene med samme farve i Afrika. På samme måde kaldes de meget smukke blågrønne turmaliner afrikanske turmaliner da de er mest kendte fra netop Afrika.

Krom får grønne turmaliner til at ligne smaragdertroels-olivero-turmalin

Turmaliner har en kompliceret kemisk struktur. Som alle andre ædelstene er det et eller flere ekstra elementer der giver de forskellige farver. Variationen af turmaliner er så stor at næsten hver mine rundt i verden har sin egen nuance. Nogle meget smukke, nogle mere almindelige.

Engang imellem findes der så nogle virkelige perler. Og er man heldig støder man som entusiast på en krom-turmalin. Disse fantastiske turmaliner er fundet i Tanzania. Den har den smaragdgrønne farve der er så fascinerende og skyldes vanadium og krom som de farvende elementer.

Turmaliner i små mørkegrønne krystaller findes stort set overalt på jorden, men krystaller der er store nok og kvalitetsmæssigt gode nok til at blive smykkesten, er begrænset. De største udvindinger findes i Brasilien, Namibia, Mozambique, Pakistan og Afghanistan. Og selv i disse få steder er fine eksemplarer i smukke farver fri for indeslutninger ret sjældne.
Grønne turmaliner er blandt de mest attraktive og populære ædelstene der findes.

Læs mere om de grønne turmaliner hos International Colored Gemstone Association, eller besøg Danish Gemological Appraisal Laboratory for mere information om gemmologi.

Please follow and like us: