Garnet – En bedstemor-ædelsten?

troels-olivero-garnetEr garnet (granat) ikke disse mørkerøde sten der sidder i farmors gamle smykker som hun arvede for en menneskealder siden. Det har i lang tid været den gængse opfattelse af garnet. Men garnets er meget mere, som flere og flere mennesker bliver klar over.

Fantastiske opdagelser, specielt i Afrika, har ændret den almindelige opfattelse af garnet som en bedstemor ædelsten, idet den findes i stort set alle farver. Den eneste farve garnet ikke findes i er blå. Dertil skal tilføjes at en af verdens dyreste og mest attraktive ædelstene med den højeste RI der findes er en garnet, nemlig den grønne Demantoid. Den store farvevariation giver nye inputs til ædelstens-branchen.

Garnet-gruppen er en gruppe af mere end 10 forskellige ædelstene med samme kemiske sammensætning, med nogle få variationer som bl.a. det farvende element. Rød er den mest dominerende farve men findes også i variationer af f.eks. grønne, gule, orange samt fine eksemplarer i jordfarver.

Til garnet-gruppen skal dertil lægges de sjældne stjerne-garnets(asterisme), og farveskiftende garnets der ændrer farve ved forskellige lyskilder.

Med nogle meget få undtagelser har garnet en hårdhed på 7 – 7,5 på Mohrs skala, hvilket gør den hård og velegnet som smykkesten. Den er for slibere rimeligt let at arbejde med. Den flækker ikke let ved slibning.

Den har et højt RI, hvilket forklarer dets store brillans. Den traditionelle røde garnet, som på dansk kaldes granater, har gennem tiderne haft mange kulørte navne som er hængt ved i branchen. Så hvis du får tilbudt en Arizona rubin, Arizona spinel, Montana rubin eller New Mexico rubin ved du at det er en rød garnet.

Brillansen fra den røde garnet oplyste Noahs Ark

Garnet har været kendt I tusinder af år. Historien går på at Noah brugte røde garnets-lanterner til at styre hans ark gennem natten.

Garnet er også fundet i smykker fra det tidlige Egypten, Grækenland og Rom. Mange opdagelsesrejsende havde garnets med på rejserne, da det var opfattelsen at den lyste natten op ligesom den var populær som talisman og beskytter mod ondskab og ødelæggelser. I dag ved man at dets store brillans skyldes dets høje refractive index.
Ikke alene findes garnets i mange farver, den kommer også i mange navne: almandin, andratit, demantoid (kongen af garnets), grossularit, hessinit, pyrop, rhodolit, tsavorite, spessartin og uvarovit for nu at nævne nogle få.

De mest kendte af dem gennem tiderne er først og fremmest den røde garnet, pyrop garnet. Den røde sten med den brune nuance var i det 18 og 19 århundrede utrolig populær. Det er oftest en mindre sten, der i dag findes i det tidligere Tjekkoslovakiet.

De større røde garnets, som oftest ses som centersten i roset ringe har en anelse anderledes kemisk struktur. Almandin som den hedder, er opkaldt efter en gammel by fra oldtiden, Alabanda. Hvor pyrop findes i små stene har naturen tilladt at lade almandin vokse til store krystaller.

En 3. rød garnet er rhodolit, som er et miks af almandin og pyrop. Den er i dag meget populær for den har fået de bedste egenskaber fra almandin og pyrop, hvilket giver den en ekstraordinær fin intens rød farve med smuk violet tone. Den var først fundet i USA men i dag udvindes den mest i Øst-Afrika, Indien og Sri Lanka.

En fantastisk verden af garnets.

Branchen var vældigt imponeret og overrasket for nogle år siden, da en meget sjælden type garnet, kaldt Spessartit blev fundet ved Kunene-floden på grænsen mellem Namibia og Angola. Ikke alene var det et fund af en sjælden sten, men farven fra orange til rød var også ekstraordinær.troels-olivero-garnet
Spessartit havde oprindeligt sit navn efter det sted den først blev opdaget i Tyskland. Det var kun en sten for ædelstens-eksperter og samlere og blev næsten aldrig brugt i smykker, simpelthen på grund af dets sjældenhed, indtil fundet i Namibia.

Den er under sit ”trade” navn mandarin garnet, med sin intense orangerøde farve blevet populær på ingen tid. Men desværre blev minen i Namibia hurtigt udtømt og de resterende mængder blev for dyre at udvinde. Så frygten for at den, som så mange andre ædelstene, blev glemt igen var sandsynligt.
Indtil den blev fundet i Nigeria. Udbuddet kunne igen følge med efterspørgslen.

Grønne garnets

Findes der virkeligt grønne garnets. Ja minsandten og i flere variationer. Først er der Grossularit som i naturen også findes i gule, brune og andre jordfarver. I slutningen af det 20. århundrede fandt man et nyt fund på Mali. Garnets fra Mali udmærker sig med deres store brillans.

Den nok mest kendte grønne garnet er tsavorit, som hører til undergruppen af grossularit. Det var Tiffany’s i New York der navngav den smaragdgrønne sten, som blev opdaget første gang i 1967 i det nordøstlige Tanzania af den britiske geolog Campel R. Bridges, efter Tsavo National Park hvor den blev fundet i nærheden. Den udmærker sig med en meget intens grøn farve med en utrolig brillans.

Kongen af alle garnets er uden tvivl den sjældne Demantoid. Efter stenen blev opdaget i 1868 i Ruslands Uralbjerge, blev den straks en stjerne. Nærmest kometagtigt blev den introduceret i de fineste smykker i Paris, New York og St. Petersburg. Det var først og fremmest Ruslands kendteste juveler Carl Fabergé der var begejstret for dets brillans og brugte den flittigt i sine fornemste kreationer. Men med 1. verdenskrigs kaos begyndte den grønne skønhed at falme. Den blev efterhånden glemt af designerne i deres nye smykke kreationer. I 1970erne fandt man nye opdagelser, f.eks. i Congo og i 1975 i Korea men de var i kvalitet slet ikke i nærheden af de smukke russiske. Situation ændrede sig lige pludseligt i midten af 1990erne da den blev opdaget I Namibia.

Du kan læse mere om denne ædelsten hos GIA, samt se en video af pyrop granatens farveskift her. Du kan også finde artikler om de andre typer af garnets/granater blandt mine blogindlæg.

Besøg Danish Gemological Appraisal Laboratory for at købe smykker eller læse om gemmologi.

 

Troels Olivero

Please follow and like us: