Andalusit – mandens ædelsten.

Andalusit er opkaldt efter Andalusien, en spansk provins hvor den først blev opdaget.

troels-olivero-andalusit

Andalusit

Som en blanding af fin cognac. Den er ”pleochroic”, som betyder at den viser forskellige farver fra de forskellige vinkler den betragtes på.

Det kræver speciel opmærksomhed og dygtighed fra ædelstens sliberen fordi formålet ved slibning er som oftest at minimere ”pleochroic”, som f.eks. hos iolite og tanzanite, og maksimere den enkelte farve der er smukkest.

Ved slibning af andalusit gælder den modsatte regel. Ædelstens sliberen forsøger at slibe stenen så den frembringer et miks af orange-brune og gulgrønne til gyldne farver. Her må jeg som tidligere, påpege betydningen af en ædelstens slibning, for når andalusit er slebet korrekt er den som ingen anden ædelsten, med et mønster af forskellige farver i facetterne.

De bedste farvespil ses i de rektangulære cushion slibninger, da farverne blandes sammen i de runde brillant slibninger.

Andalusit udvindes i dag primært i Brasilien og Sri Lanka. Den betegnes somme tider som fattig mands alexandrit fordi den tilbyder farveskift for få penge, i forhold til den meget kostbare alexandrit, men reelt er der ikke meget lighed med alexandrit, der skifter farve fra grøn til rødlig afhængig af lyskilden. Andalusit skifter nemlig slet ikke farve, da de forskellige farver faktisk er til stede på samme tid.

Stenen viser en af de mest tydelige eksempler på en trikroisk ædelsten der findes. Farverne i stenen er så langt fra hinanden at man med øjet kan adskille alle 3 farver fra hinanden uden brug af instrumenter. Og med f.eks. et dikroskop, bliver adskillelsen af  farverne endnu mere udtalt. Kun tanzanit vil have en lignende udtalt adskillelse. Den er mest fundet i perlegrus og aflejringer af ler og grus. Er sjældent fundet som krystaller men, mere som småsten og afbrækkede stykker.

Den perfekte ædelsten for mænd

troels-olivero-andalusit

ædelstenen for mænd.

Men uanset så er det en flot ædelsten, specielt for dem der kan lide jordfarver. På grund af dets hårdhed, holdbarhed og ikke mindst farver, er den eftertragtet af mænd, ligesom en fin cognac.

 

Læs mere om den Gemological Institute of America.

Læs mere om gemmologi eller køb smykker hos Danish Gemologigal Appraisal Laboratory.

 

Troels Olivero