Paraiba Turmalin

paraiba-troels-olivero
Paraiba – bare navnet har en helt speciel betydning for ædelstens entusiaster, for det er navnet på primært en blålig til grønlig tonet ædelsten med en ekstraordinær intensitet.

Ædelstensentusiaster verden over kan takke en mand alene for den vigtigste ædelsten I nyere tid. Ikke siden opdagelsen af tanzanite i 1967 har en nyopdaget ædelsten været så smuk og betydningsfuld som paraiba turmalinen. Den blev først, efter at have været skjult for verden i millioner af år, opdaget i 1980erne.

Denne fantastiske turmalin som først blev opdaget i Mina da Batalha i den Brasilianske stat Paraiba er overvejende små, sjældne og meget kostbare. Udstrålingen i disse turkis til grøn farvede ædelstene er som ingen anden ædelsten i verden og betragtes som en af verdens absolut fornemste ædelstene.

Verden har en mand og hans faste overbevisning at takke for denne smukke ædelsten. Heitor Dimas Barbosa. Utrættelig brugte han og hans assistent år på at grave i nogle, dengang ubetydelige, bakker i den Brasilianske stat Paraiba.

Heitor Dimas Barbosa var mere end bare en entusiastisk gemmolog som gravede efter ædelstene som en rav samler en tidlig morgen på en vestjysk strand. Manden var overbevist om at i de nu berømte Paraiba bakker fandtes en endnu ukendt ekstraordinær ædelsten. Og hvor havde han ret.

I 1981 begyndte han boringerne. Hul efter hul blev boret i den hårde sten uden succes indtil han en dag, 5 ½ år efter han tog det første spadestik, fik de første tegn på at der virkeligt var en helt speciel skat gemt under disse bakker. Endeligt i efteråret 1989 blev der udgravet en håndfuld af de fineste turmalin krystaller verden endnu havde set og endnu mindre turde drømme om.

Desværre, på det værste tænkelige tidspunkt, blev Heitor Dimas Barbosa syg da de første fantastiske krystaller kom til syne og han kunne ikke selv være til stede.

Straks blev de rå krystaller solgt til en måbende branche af ædelstenhandlere og de følgende 5 år fandt en intens udvinding af de smukke turmaliner sted i de kun 400 meter lange, 200 meter brede og 65 meter høje Paraiba bakker. Det er ikke overdrevet at hele området blev endevendt men forgæves. Skatten var tømt, og det forventes ikke at der findes flere turmaliner tilbage.

Det er kobber der gør forskellen

Brasilien er turmalinernes hjemland. De kommer i alle regnbuens farver men en turkis farve manglede dog, det vil sige lige indtil fundet i Paraiba.

Normalt er det jern, mangan og krom der farver turmalinerne, men for paraiba turmalinerne er det primært kobber og det er kobber der giver denne fantastiske intense farve. Faktisk er en stor del kobber. Videnskaben har senere fundet ud af at også mangan sammen med kobber ofte findes i stenen men mængden er afhængig af stenens farve. Farverne varierer fra smaragd grøn, turkis, himmelblå, safir blå, indigo, blåviolet eller pink og lilla.

Ved hjælp af avanceret brændingsteknik kan sliberne eliminere mangan elementet og derved den rødlige farve så kun kobber farverne står tilbage. Men det er først når stenen bliver sleben at den fantastiske neon effekt kommer til syne. En glødende intensitet der selv ved en lille belysning stråler og modsat mange andre ædelstene skal man ikke være ekspert for at kunne skille de fine fra de almindelige. Intensiteten afslører det hele.

De Brasilianske Paraiba turmaliner er for det meste ret små, da rå krystaller ofte er fragtmenter og selv store stene vil flække under slibning. Sten over 5 gram der ikke flækker ved slibning er meget sjældne. Derfor er det også meget sjælden at finde store ædelstene hos juvelererne, hvis de overhovedet har paraiba ædelstene i deres varelager.

Som tidligere nævnt er det nok det vigtigste fund siden tanzanite men risikoen for at ædelstenen blev født som en ”shooting star” for derefter at slukkes og blive glemt var stor idet der efter 5 års intens udvinding i Paraiba ikke var flere ædelstene til rådighed. Og som jeg i andre artikler på DGAL har skrevet så er det afgørende at der er tilstrækkelig mængde af ædelstene til rådighed til at dække efterspørgslen ellers vil stenen miste interesse uanset hvor smuk og sjælden den er. Det er set mange gange med bl.a. den russiske alexandrite, indtil den blev fundet igen i Brasilien og demantoid, 2 af verdens absolut dyreste ædelstene der begge blev reddet af nye fund.

Er Paraiba også i Afrika?

Og det var vel det, indtil en geolog der havde hørt efter da de på skolen havde talt om de tektoniske pladers vandring, begyndte at interessere sig for Vestafrika. Hvis man tager et verdenskort og klipper Afrika ud og sætter Afrikas vestkyst sammen med Sydamerikas østkyst passere de sammen som brikkerne i et puslespil.

I 2001 fandt man i Nigeria nogle meget smukke turmaliner, en anelse lysere end Paraiba turmalinerne men med så ens kemisk sammensætning at selv gemmologer har vanskeligt ved at skille dem fra hinanden. Ligesom de brasilianske var det først efter en varmebehandling af deres skønhed og intensitet kunne ses.

Begge får deres farve, glød og intensitet fra kobber og mangan. Normalt er der så stor forskel mellem samme typer ædelstene fundet forskellige steder på jorden at de med gemmologiske instrumenter kan skilles fra hinanden. Men de brasilianske paraiba turmaliner og de afrikanske er så ens at man skulle tro de kom fra samme sted.paraiba-troels-olivero

Og her skal vi så tilbage til historien om de tektoniske pladers vandring. Tilbage for millioner af år siden lå pladerne som lå under det afrikanske kontinent sammen med pladerne der lå sammen med det sydamerikanske kontinent. Afrika og Sydamerika var simpelthen et kontinent og Nigeria og det nordøstlige Brasilien var et samlet område med samme geologiske forhold. Turmalinerne blev således dannet sammen på samme tidspunkt under samme forhold.

Og derfor er Paraiba også i Afrika. Og gudskelov for det, for nu er turmalinen til rådighed på markedet igen.

Læs mere om ædelstenen her eller køb smykker på DGAL

 

Troels Olivero

Please follow and like us: