Smaragder er fascinerende ædelstene. De har den smukkeste, mest intense og mest strålende grønne, man kan forestille sig: smaragdgrønt. Indeslutninger tolereres selv i fine smaragder da naturlige smaragder slet ikke forekommer fejlfrie (flawless). I bedste kvalitet er smaragder endnu mere værdifulde end diamanter.

Navnet smaragd stammer fra det græske “smaragdos ‘via det oldfranske’ esmeralde«, og egentlig blot betyder »grøn ædelsten ‘. Utallige fantastiske historier er vokset op omkring denne pragtfulde ædelsten. Inkaerne og aztekerne i Sydamerika, hvor de bedste smaragder stadig findes i dag, anser smaragden som en hellig ædelsten. Dog er formentlig det ældste kendte fund af smaragder i nærheden af det Røde Hav i Egypten. Når det er sagt, blev disse ædelstens miner, »Cleopatra’s Mines, allerede udtømt af egyptiske faraoer mellem 3000 og 1500 f.Kr.
Det blev skrevet i Vedaerne, de hellige skrifter af inderne, for mange århundreder siden, at den ædle grønne ædelsten havde helbredende egenskaber og at eje en smaragd gav lykke og øger velvære. Så det var ikke underligt, at fundne skattekister af indiske maharajaer og maharanis indeholdt vidunderlige smaragder. En af verdens største, er den såkaldte “Mogul Emerald ‘. Den stammer fra 1695, vejer 217,80 karat, og er ca. 10 cm høj. Den ene side har inskriptioner med bøn tekster, og på den anden side er der indgraveret pragtfulde blomster ornamenter. Denne legendariske smaragd blev bortauktioneret af Christie’s i London til en ukendt køber for 2,2 millioner US Dollars den 28. september 2001.

Smaragder har været beundret siden antikken. Af denne grund vises og opkøbes nogle af de mest berømte smaragder af museer og kendte samlere. The New York Museum of Natural History, har f.eks. en udstilling, med en kop lavet af ren smaragd som tilhørte kejseren Jehangir samt smaragden ‘Patricia’, et af de største colombianske smaragd krystaller i verden og som vejer 632 ct. Samlingen i Bank of Bogota omfatter fem værdifulde smaragd krystaller med vægt på mellem 220 og 1.796 ct. og pragtfulde smaragder smykker også det iranske nationalmuseum, som f.eks. den tidligere kejserinde Farahs diadem. De tyrkiske sultaner elskede også smaragder. I Istanbul’s Topkapi Palace er der en udstilling med skrive-redskaber og dolke, alle overdådigt udsmykket med smaragder og andre ædelstene.

Det grønne er farven af liv og af kærlighed

Den grønne smaragd er farven af liv og foråret og som kommer igen og igen. Men den har også, i århundreder, været farven på skønhed og konstant kærlighed. I det gamle Rom var grøn, farven på Venus, gudinden for skønhed og kærlighed. Og stadig i dag, indtager farven en særlig plads i mange kulturer og religioner. Grøn, for eksempel, er den hellige farve af islam. Mange stater i Den Arabiske Liga har grønt i deres flag som et symbol på enheden i deres tro. Og farven har også en høj status i den katolske kirke, hvor grøn betragtes som den mest naturlige og mest elementære af de liturgiske farver.

Den storslåede grønne smaragd er en farve, som udtrykker en harmoni, kærlighed til naturen og en elementær livsglæde. Det menneskelige øje kan aldrig se nok af denne unikke farve. Plinius bemærkede, at grøn glædede øjet uden at trætte det. Grøn opfattes som frisk og levende, som aldrig er ensformigt. Og i betragtning af, at denne farve altid ændrer sig lidt mellem det skarpe lys på dagen og i kunstigt lys i en lampe, så bevarer grønt sin livlige energi i alle dens nuancer.

Fingeraftryk af naturen

Den fantastiske intensitet gør smaragd en unik ædelsten. Men, virkelig god kvalitet med ens farve fordelt i stenen er temmelig sjælden, ofte er stenen uens i farven som skæmmer skønheden og oftest er stenen præget af mange indeslutninger. Men indeslutninger er et kendetegn ved smaragder og ikke afgørende for dets værdi, faktisk har en smaragd i en dyb intens grøn med masser af indeslutninger stadig en meget højere værdi end en næsten fejlfri smaragd, hvis farve er blegere og uens.
Så hvor kommer smaragder fra og hvordan er de egentlig opstået. For at få svar på det spørgsmål skal vi flere tusinde millioner tilbage i tiden. Nogen af de ældste smaragder blev dannet for 2600 millioner år siden i Zimbabwe hvorimod smaragder fundet i Pakistan kun er 9 millioner år gamle. Kemisk består smaragder af en blanding af beryllium-aluminium-silikater med en hårdhedsgrad på 7,5 til 8 på Mohrs skala og hører sammen med den lyseblå aquamarin, den svage pink morganit, den gyldne helidor og den bleg grønne beryl til den store familie af beryller. Ren beryl er farveløs. Farven på stenene i beryl familien opstår først når spor af andet kemisk stof bliver tilført. For smaragd er det primært crom og vanadium som giver den fascinerende grønne farve.
Normalt findes de kemiske stoffer som en smaragd består af i meget forskellige dele af jordens skorpe, men under kraftige tektoniske processer og erosioner i jorden har disse elementer fundet hinanden og krystalliseret til en af de smukkeste ædelstene der findes. Disse processer producerer, når de findes i smaragden, det vi kalder indeslutninger og de findes i mange former. I alle smaragder, i større eller mindre grad finder man sprækker og diverse krystaller og hulrum med væske og gas.
Logisk nok, en tilblivelse så turbulent som den en smaragd gennemgår, hindrer dannelsen af store, fejlfri krystaller. Af denne grund er det sjældent, at en stor smaragd med en fin farve og god klarhed er fundet. Og en helt fejlfri smaragd findes slet ikke i naturen. Derfor er fine smaragder så værdifulde.

En verden af fine smaragder

Colombia er øverst på listen over de lande hvor man udvinder smaragder. Både med hensyn til mængden af smaragder men også med gensyn til kvalitet.. Den har omkring 150 kendte miner, men ikke alle er i brug. De bedst kendte navne er Muzo og Chivor, hvor smaragder allerede blev udvundet af inkaerne i præcolumbiansk tid. I økonomisk henseende er den største mine i Coscue, hvor cirka tre fjerdedele af Colombias smaragd produktion kommer fra. Colombianske smaragder afviger fra smaragder fra andre steder ved at de har en særlig fin og intens grøn farve med et blåligt skær. Denne fascinerende smukke farve er så højt værdsat i den internationale smaragd handel, at selv stene med mange og synlige indeslutninger anses for acceptable.
Fine smaragder findes også i andre lande som Zambia, Brasilien, Zimbabwe, Madagaskar, Pakistan, Indien, Afghanistan og Rusland. Zambia, Zimbabwe og Brasilien i særdeleshed har et godt ry for fine smaragder i den internationale handel. Specielt smaragder i en smuk, dyb smaragdgrøn og med god klarhed findes i Zambia. Farven er for det meste mørkere end den colombianske smaragd og ofte har en fin, let blåligt tone.
Fra den berømte Sandawana Mine i Zimbabwe udvindes smaragder, oftest i mindre størrelser med en intens og smuk grøn farve der ofte har en delikat gullig-grøn nuance. Og Brasiliens Nova Era mine producerer også smaragder i smukke grønne farver. Takket være de nyere fund i Afrika og Brasilien, er flere smaragder på markedet nu, end der plejede at være før i tiden, til glæde for smaragd entusiaster.

En sofistikeret ædelsten

Mens smaragdens hårdhed beskytter stenen i vid udstrækning mod ridser, kan dets skørhed og dens mange revner gøre slibning fra det rå krystal til en smuk smykkesten til noget af en udfordring. Selv for erfarne slibere udgør det noget af en udfordring, dels på grund af den høje værdi, og dels på grund af de mange indeslutninger og sprækker. Men det har ikke nedsat interessen. Faktisk er der udviklet en speciel slibning til smaragder, den såkaldte smaragd slibning. Det rene design af denne rektangulær eller kvadratisk sleben sten med skrå hjørner fremhæver skønheden samtidig med at det beskytter stenen mod stød og slag.

Smaragder er også slebet i mange andre slibninger, men hvis smaragden har specielt mange indeslutninger slibes den ofte i den afrundede cabochon slibning, der er meget populær i bl.a. Indien.
I dag er næsten alle smaragder behandlet med farveløse olier og harpikser. Dette er en almindelig anerkendt metode, som både forbedre smaragdens farve men også beskytter smaragden. Det har dog den negative konsekvens, at de er meget følsomme for andre typer behandling. For eksempel kan de ikke rengøres i et ultralydsbad. De olier og harpikser der bruges ved behandlingen forsegler de fine porer i overfladen af smaragden. Fjernes de senere vil stenen få et mat udseende. Af denne grund bør smaragd ikke bæres på fingeren ved rengøring eller ved brug af sæbe.

Et spørgsmål om tillid

Da smaragder ikke kun en af de smukkeste ædelstene, men også en af de mest værdifulde, findes der desværre utallige syntetiske og efterligninger.
Derfor køb kun dyre smaragder hos en du har tillid til og kun med certifikatet fra et anerkendt laboratorium. Et sådant laboratorium vil være i stand til at skelne mellem naturlige og syntetiske smaragder, og vil informere dig om, hvorvidt stenen har undergået nogen behandling af den type, en køber har ret til at kende.

Læs mere hos GIA eller køb smykker på DGAL her.

Troels Olivero

The post Smaragder appeared first on Velkommen til Gemmolog og Diamanthandler Troels Olivero.

Safiren er virkelig himlens ædelsten.

I tidligere tider var der nogen der troede at himmelhvælvingen var en enorm safir hvorom jorden var omsluttet.  Om det så er den mørkeblå farve der gengives på en aften himmel eller skinnende middel blå farve på en klar sommerdag så findes safiren i alle de blå nuancer man kan forestille sig.
Og derudover findes safiren i alle slags farver som lyset i en solnedgang, som f.eks. gul, pink, orange, lilla. Safirer er virkelig himlens ædelsten selv om den findes dybt ned i den hårde jord på vores blå planet.
Blå er safirens primære farve. Blå er også halvdelen af verdens befolknings favorit farve, mænd som kvinder. Vi sammenligner farven med sympati og harmoni, venskab og loyalitet, følelser der ikke, som rødt, er baseret på passion og brusende kærlighed, men på kvalitet og tillid. Blå farve er blevet synonymt med noget der er langtidsholdbar og konstant. Af den grund er safiren i mange lande blevet en foretrukken ædelsten i en forlovelsesring.
Safiren symboliserer loyalitet og tilhørsforhold. Måske det mest berømte eksempel på dets blå egenskab findes i George Gershwins ”Rhapsody in Blue”. Den første computer der besejrede en verdensmester i skak bar det påfaldende navn ”Deep Blue”.

Hvad gør safiren så enestående?

Dets skønhed, dets fantastisk farver, dets klarhed men også dets holdbarhed er kvaliteter som kendetegner sarien hos ædelstens tilhængere og eksperter. Safiren tilhører corundum gruppen af ædelstene, som karakteriseres ved en hårdhed 9 på Mohrs skala kun overgået i hårdhed af diamanter og diamanter er det hårdeste materiale der findes på jorden. På grund af dets hårdhed er safiren meget velegnet i ringe og let at vedligeholde.
Corundum ædelstenene består af rent aluminium oxiden som krystalliserede til fantastiske ædelstene for lang tid siden som et resultat af varme og tryk i jordens indre. Små mængder af andre elementer, specielt jern og krom er skyld i at et det farveløse krystal ændres til krystaller i mange fantastiske farver som blå, rød, gul pink grøn osv. I århundrede var der uenighed om hvad der kunne betegnes som en safir. Til sidst blev det besluttet at de rubinrøde, farvet af krom, hed rubin og alle andre ikke rubinrøde corundum hedder safir.

Når ædelstens tilhængere taler om safirer er det først og fremmest den “fløjsblå” farve man tænker på. Det er en utrolig populær farve og farven passer med den afbalanceret livsstil. Men at denne fantastiske ædelsten findes i mange farver var for lang tid næsten kun kendt af eksperter. I ædelstens branchen er safirer der ikke er blå benævnt ”fancies”. For lettere at kende forskel på dem er de ikke kun benævnte ved deres ædelstens navn men også ved deres farve. Med andre ord er fancy safirer benævnt gul safir, pink safir osv. Fancy safirer findes i alle slags smykker og tiltrækker tilhængere af stærke farver.
Men ingen regel uden undtagelse. Der findes en rødligorange variation med en pink tone som bærer det poetiske navn “Padparadscha” som betyder ”lotus blomst”. Denne safir er ekstra sjælden i den rigtige farve og opnår priser på samme højde som de bedste blå safirer og fine rubiner.
Stjerne safiren er en anden sjældenhed, halvmåne slebne safirer med em stjernelignende effekt som flytter sig hen over stenen når den bevæges. Disse stene er virkeligt fascinerende og har man først beundret denne stjerne effekt bliver man hurtigt livslang fan.

Top kvalitets safirer er sjældne.

Safirer, ofte betegnet som himmelhvælvingens ædelsten, er dog godt gemt nogle få steder dybt i jorden og kommer først til syne efter hårdt arbejde. Safirer udvindes i Indien, Burma (Myanmar), Ceylon (Sri Lanka), Thailand, Vietnam, Australien, Brasilien og Afrika.
Fra minerne, sendes krystallerne først til sliberierne, hvor de forvandles til funklende smykkesten af erfarne håndværkere. Når man sliber en safir kræves det dygtige og erfarne slibere og det ikke kun fordi safiren er meget hård. En safir har nemlig ofte forskellige farver nuancer og intensitet afhængig af vinken den beundres fra. So det er vigtigt at safiren slibes på en måde så farven og intensiteten virker ens og harmonisk. Og det kræver dygtighed og erfaring.
Safiren er en af de ædelstene hvor farvenuancen tydeligst afslører oprindelse. Og safiren har mange farvenuancer. Det giver samleren eller bæreren mange muligheder. Spørgsmålet er om man bedst kan lide den mørke dybe blå, den middel blå farve med stor brillans der minder en om en skyfri sommerdag eller den lette blå farve man ofte ser når solens dækkes af skyerne. Det er alt sammen et spørgsmål om smag.
Men de farver der opnår de højeste priser er de blå farver der udstråler en ensartethed og intensitet der funkler uanset om det er i dagslys eller om aftenen i kunstig lys.

Et spørgsmål om oprindelse.

Specialister og samlere betragter den “Kashmir blå” der skinner med en fløjlsblød blå farve, som den smukkeste og mest værdifulde.
Disse fantastiske safirer fra Kashmir regionen, blev først fundet i 1880 efter et stort jordskred i 5000 meters højde frilagde dem for verden åsyn og de blev de næste 8 år intensivt udvundet fra minerne. Farverne fra disse safirer var så smukke at de har for fremtiden har været standarden for første klasses safirer. Men også de såkaldte Burma safirer, som spænder fra en dyb konge blå til en dyb kornblomst blå farve anses som meget fine, sjældne og værdifulde.
De ældste kendte safirer kommer fra Ceylon, nu Sri Lanka. Her udgravede befolkningen allerede safirer i oldtiden. De er kendt for stor brillans fra let blå til midt blå, de såkaldte kornblomst blå farver. Men de fleste safirer i dag kommer fra Thailand og Australien.
Safirers værdi afhænger af deres farve, vægt, klarhed og en masse andre faktorer. En af disse faktorer er oprindelse. Baseret ud fra oprindelse alene er de mest kostbare safirer fra Kashmir, som tæt følges af safirer fra Burma og derefter safirer fra Ceylon. Næsten alle safirer har gennemgået en eller anden form for behandling, oftest varmebehandling. Ubehandlede safirer i fine kvaliteter er sjældne og kan koste 2-10 gange mere end tilsvarende kvalitet behandlede safirer.
Indenfor de seneste år er der udgravet store fund af safirer i Madagaskar, på den sydøstlige del af øen og det er ikke kun blå safirer men smukke og rene pink- og gule safirer. Også i Tanzania er der fundet safirer ligesom der i Brasilien for nyligt er fundet større mængder. Disse fund er med til at der også i fremtiden er safirer nok til rådighed til at forsyne millioner af tilhængere af disse smukke ædelsten.

Vi du læse mere om vurdering af safirer så læs min artikel farvegraduering af safirer.

Troels Olivero

The post Safirer appeared first on Velkommen til Gemmolog og Diamanthandler Troels Olivero.

Hvilke farve vil man umiddelbart forbinde med kærlighed og vitalitet, passion og styrke. Det er let er det ikke. RØD. Rød er kærlighedens farve. Rød udstråler varme og vitalitet. Og rød er også farven på rubin, kongen af ædelstene. I den fascinerende verden af ædelstene er rubin nummer 1.
I tusinder af år har rubinen været den mest kostbare ædelsten i verden. Den har alt som en værdifuld ædelsten skal besidde. Fantastisk farve, robust og hård og en superb brillans. Som tillæg er den i de fineste eksemplarer en meget sjælden ædelsten.
I lang tid var Indien stedet man hentede rubiner op af jorden. I indisk litteratur går rubinen mere end 2 tusind år tilbage. Navnet ”corundum”, som er det navn vi bruger om mineralet i dag kommer fra Sanskrit ordet ”kuruvinda”. Sanskrit ordet for rubin er ”ratnaraj”, som betyder noget med ”kongen af ædelstene”. Og det blev taget bogstaveligt. Når en speciel smuk rubin blev fundet sendte regenten et følge ud til minen for at modtage den kostbare sten på kongelig maner. I dag pryder mange rubiner royale kroner og samlinger men er de virkelig alle rubiner?

Kun en anelse krom

Rubin er den røde variation af mineralet corundum, et af de hårdeste mineraler vi kender, kun overgået i hårdhed af diamant. På Mohrs skala er corundum 9 ud af 10. Ren corundum er farveløs. Tilføj elementer som krom, jern, titanium eller vanadium og den farveløs corundum får alverdens farver. Rød corundum hedder rubin, alle andre farver corundum hedder safir hvoraf den blå er den mest kendte.
Det nære slægtskab mellem rubiner og safirer har kun været kendt siden begyndelsen af det 19 århundrede. Indtil da troede man også at røde granater og røde spinler var rubiner. Derfor er de kendte ”Black Ruby og ”Timur Ruby”, 2 af det britiske kongehus ædelsten slet ikke rubiner men spinler.

Rubin, denne fantastiske røde variant af den mange farvede corundum familie, består af aluminium oxiden samt krom og små spor af andre elementer afhængig af hvor rubinen er fra. I meget fin farve og fin klarhed er de ret sjældne, som skyldes det farvede element krom. For selv om krom giver den flotte farve er det også krom der er skyld i de mange sprækker og indeslutninger i rubiner og kun i ganske få tilfælde opstod situationer ved dannelse hvor rubin kunne formes til perfekte eksemplarer.
Af den grund er ubehandlede rubiner over 3 carat I perfekt farve og næsten uden indeslutninger meget sjældne og meget værdifulde og opnår priser højere end samme størrelser diamanter.

Rubiners oprindelse

Den mest vigtige egenskab ved en rubin er dets farve. Men hvilken rød er den smukkeste rubinrød? Det er et godt spørgsmål. Nuancerne er mange, og tit er skønhed en individuel betragtning men værdimæssigt er der nogle klare regler. Den fineste farve er ” Burma rød” også kaldet ”pigeon-blood-red”. At farven er Burma rød betyder ikke nødvendigvis at rubinens oprindelse er Burma men at det er top farven. At man kalder den Burma rød er fordi at farven netop er kendetegnet ved den fantastisk smukke røde farve som kommer fra det legendariske Mogok i det nordlige Burma hvor de berømte rubinminer ligger i dalen omringet af høje bjerge. De fineste eksemplarer udstråler en intensitet som nærmest kan sammenlignes med et rødt trafiklys og en fantastisk brillans uanset om det er i dagslys eller kunstig lys.

Når man taler om Mogok bliver man også nødt til at nævne det næsten lige så vigtige rubin område der ligger ved den lille by Mong Hsu i det nordøstlige Burma, nu Myanmar. Oprindeligt troede man ikke rubinerne fra dette område kunne bruges som smykkesten, da de ubehandlede rubiner var tofarvede med en næsten lillasort midte og rød omkreds. Først da man opdagede at gennem varmebehandling kunne man omdanne disse tofarvede rubiner til smukke røde stene kom der for alvor gang i produktionen. Mong Hsu er i dag et af de vigtigste rubin miner for varmebehandlede rubiner mellem 0,5 – 3.0 ct, en behandling næsten alle rubiner har været udsat for på ædelstensmarkedet.
Hvis du er interesseret i at læse mere om vurdering af rubiner så læs min artikel, farve graduering af rubiner.

Rubin miner findes også i nabolandet Vietnam, nær den kinesiske grænse. Rubiner fra Vietnam har normalt en anelse lilla nuance. Rubiner fra Thailand, som er et klassisk rubin land, er normalt mørkere røde med en tendens til en brunlig nuance. Ceylon rubiner, som nu er ret sjældne, har normalt en lysere rød farve.
Andre rubin lokaliteter er det nordlige Pakistan i Hunza dalen, Kashmir regionen, Tadzhikistan, Laos, Nepal og Afghanistan samt ikke mindst Indien hvor store krystaller er fundet i Mysore og Orissa. Desværre er de oftest fyldt med mange indeslutninger men er perfekte som cabochon slebne smykkesten, en slibning som er meget populær i Indien.
Senest er der fundet store fund af rubiner i Øst Afrika. Specielt fra Madagaskar er der kommet mange rubiner til rådighed på ædelstensmarkedet men også fra Kenya og Tanzania udvindes der mange rubiner. De afrikanske rubiner kommer dog normalt ikke kvalitetsmæssigt i nærheden af Burma rubinerne.

Læs mere om rubiner hos GIA eller køb smykker på DGAL

Troels Olivero

The post Rubiner appeared first on Velkommen til Gemmolog og Diamanthandler Troels Olivero.

Turmaliner er en serie nært beslægtet ædelstene der i naturen er skabt i mange forskellige farver. Reglen i branchen er, at man ikke navngiver hver enkelt variant indenfor en gruppe. Til navnet turmalin tilføjes først stenens farve, grøn turmalin, gul turmalin, blå turmalin osv. Men der er ingen regel uden udtagelse og det gælder også turmaliner og specielt den røde variation.

Rubelit er en specielt smuk turmalin. Dets farve skinner fra dyb rød til neon pink. Navnet kommer fra latin ”rubellus” som betyder rødlig.

Der findes røde og pink turmaliner i mange variationer, som spænder fra let pink til neon pink, fra intens violet til mørk rød. Men kun nogle få af disse turmaliner må betegnes som rubelit. Der er nemlig 2 kriterier der skal opfyldes for at en turmalin må kaldes rubelit. Den skal være rød eller neon pink. Det vigtigste kriterium for denne smukke ædelsten er at, den modsat mange ædelstene der skifter farvenuancer mellem naturlig og kunstig lys, ikke må variere i farven uanset lyskilden. Den skal skinne på samme måde både i naturlig lys og i kunstig lys. De fleste andre rødlige turmaliner viser nemlig en anelse brunlig tone i kunstig belysning.

Mens farvede ædelstene I god kvalitet helst skal være uden synlige indeslutninger er det anderledes med rubelit. I det hele taget gælder det for alle type 3 ædelstene som rubelit at de er født med så mange indeslutninger at de stort set ikke findes i store eksemplarer uden indeslutninger og derfor accepteres sådan, også i fine eksemplarer. Det er vigtigst er at lyset kan passerede uden at indeslutningerne får stenen til virke skyet eller mælket. Og selvfølgeligt gælder at jo mindre indeslutninger jo bedre.

Rubelit slibes i mange forskellige former afhængig af det rå krystal. Ædelstenssliberen skal nemlig tage højde for varierende intensitet i krystallet der, ved slibning, helst skal udjævnes til en ens farve intensitet i den slebne sten.

Rubelit udvindes mest i Brasilien, Madagaskar, Mozambique, Nigeria og Pakistan. Specielt neon pink stene udvindes fra miner i USA.

Farven på en rubelit er ren forførelse. Dets kombination af rød, neon pink og en anelse violet gør at rubelit er stenen med den største erotiske forførelse. Måske derfor den er så eftertragtet af kvinder og som oftest købes af mænd som gave.

Læs mere om den hos GIA eller køb smykker på DGAL.

Troels Olivero

The post Rubelit turmalin appeared first on Velkommen til Gemmolog og Diamanthandler Troels Olivero.

Peridot er august måneds ædelsten og den smukke grønne farve med en toning af guld er en typisk ædelsten for sommer.

Peridot er en af de ældste ædelstene der findes. Man har fundet peridot i 4 tusinde år gamle egyptiske smykker, ligesom den var meget populær blandt Romerne. Den er fundet i smykker i middelalderen i Europa. Bl.a. findes den i et skrin placeret i Kølns katedral. Peridot blev i antikken udvundet i områder omkring det røde hav, men disse miner er udtømt for længe siden og siden middelalderen har peridot, indtil 1990erne, ikke haft særlig stor efterspørgsel på verdensplan selv om peridot findes forskellige steder. Nogle lokale befolkningsgrupper har brugt peridot senere idet den er fundet i gamle smykker fra indianer stammer nær Arizona.

Kashmir er ikke kun safirer

Men så i 1990’erne blev der sensationelt fundet i Pakistan i 4000 meter ufremkommeligt bjergområde en stor forekomst af meget fin peridot. Mængden der blev fundet var stor nok til at efterkomme efterspørgslen, for en periode i hvert fald, og i dag er peridot en eftertragtet og ofte brugt ædelsten.

For at understrege den fine kvalitet af denne pakistanske peridot blev den kendt som ”kashmir peridot” sammenlignet med den fineste safir, kashmir safiren.

Nogle af de dygtigste ædelstenslibere havde slebet nogle helt fantastiske ædelstene over 100 ct i en kvalitet der var finere end nogensinde set før. Og det ser ud til at fundet er så stort at der er nok til at følge efterspørgslen i en rum tid fremover.

Mange navne men kun en farve

Ædelstenen har ikke mindre end 3 navne. ”peridot” og ”cheysolit” fra det græske ”guld sten” samt ”olivine” for peridot er ædelstenen fra mineralet olivine. I ædelstens branchen hedder ædelstenen peridot fra det græske ord ”peridona” som betyder noget med ”at man forgylder” på engelsk ”to give richness”

Peridot er en af meget få ædelstene der kun findes i en farve, grøn ofte med en toning af guld, hvis farve skyldes forekomsten af jern. Kemisk består peridot af jern magnesium kisel. Intensiteten af farven afhænger af mængden af jern. Farven kan variere fra gulgrøn til olivengrøn og tilmed med brunlig tone.

Peridot er ikke en speciel hård sten, 6,5 til 7 på Mohrs skala, men den er let at vedligeholde.

Peridot findes også som cat’s eye og med stjerne effekt men disse stene er meget sjældne og kostbare.

Som nævnt før kommer de fineste stene fra grænsen mellem Pakistan og Afghanistan, men peridot udvindes også i Myanmar, Kina, USA, Afrika og Australien. Stenen fra Myanmar har en intens lysegrøn farve med fine indeslutninger der giver et silkeagtigt brillans. Peridot fra Arizona i USA, som har været meget brugt og som er populær i indianske smykker, har ofte en gullig eller gyldenbrun tone.

En ukompliceret sten, men ikke for ædelstenssliberen

Ædelstenen er slebet I henhold til krystallets form og oftest I facetter. Stene der indeholder mange indeslutninger kan med fordel slibes som cabochon. Det fremhæver også den silkebrillans som specielt de Burmesiske (Myanmar) stene har.

Stenen er ikke let at slibe da det rå krystal let kan flække under slibningen men når den først er slebet er den meget velegnet som smykkesten idet den er let at vedligeholde og ret holdbar til daglig brug.

Den ideelle sommer ædelsten

Den smukke grønne ædelsten I dets nuance er specielt velegnet til den lette sommergarderobe. Peridot kommer i mange kvaliteter og kan fås i mange former, størrelse og prisklasser.

Læs mere om ædelstenen hos GIA eller køb smykker på DGAL.

Troels Olivero

The post Peridot appeared first on Velkommen til Gemmolog og Diamanthandler Troels Olivero.

Paraiba – bare navnet har en helt speciel betydning for ædelstens entusiaster, for det er navnet på primært en blålig til grønlig tonet ædelsten med en ekstraordinær intensitet.

Ædelstensentusiaster verden over kan takke en mand alene for den vigtigste ædelsten I nyere tid. Ikke siden opdagelsen af tanzanite i 1967 har en nyopdaget ædelsten været så smuk og betydningsfuld som paraiba turmalinen. Den blev først, efter at have været skjult for verden i millioner af år, opdaget i 1980erne.

Denne fantastiske turmalin som først blev opdaget i Mina da Batalha i den Brasilianske stat Paraiba er overvejende små, sjældne og meget kostbare. Udstrålingen i disse turkis til grøn farvede ædelstene er som ingen anden ædelsten i verden og betragtes som en af verdens absolut fornemste ædelstene.

Verden har en mand og hans faste overbevisning at takke for denne smukke ædelsten. Heitor Dimas Barbosa. Utrættelig brugte han og hans assistent år på at grave i nogle, dengang ubetydelige, bakker i den Brasilianske stat Paraiba.

Heitor Dimas Barbosa var mere end bare en entusiastisk gemmolog som gravede efter ædelstene som en rav samler en tidlig morgen på en vestjysk strand. Manden var overbevist om at i de nu berømte Paraiba bakker fandtes en endnu ukendt ekstraordinær ædelsten. Og hvor havde han ret.

I 1981 begyndte han boringerne. Hul efter hul blev boret i den hårde sten uden succes indtil han en dag, 5 ½ år efter han tog det første spadestik, fik de første tegn på at der virkeligt var en helt speciel skat gemt under disse bakker. Endeligt i efteråret 1989 blev der udgravet en håndfuld af de fineste turmalin krystaller verden endnu havde set og endnu mindre turde drømme om.

Desværre, på det værste tænkelige tidspunkt, blev Heitor Dimas Barbosa syg da de første fantastiske krystaller kom til syne og han kunne ikke selv være til stede.

Straks blev de rå krystaller solgt til en måbende branche af ædelstenhandlere og de følgende 5 år fandt en intens udvinding af de smukke turmaliner sted i de kun 400 meter lange, 200 meter brede og 65 meter høje Paraiba bakker. Det er ikke overdrevet at hele området blev endevendt men forgæves. Skatten var tømt, og det forventes ikke at der findes flere turmaliner tilbage.

Det er kobber der gør forskellen

Brasilien er turmalinernes hjemland. De kommer i alle regnbuens farver men en turkis farve manglede dog, det vil sige lige indtil fundet i Paraiba.

Normalt er det jern, mangan og krom der farver turmalinerne, men for paraiba turmalinerne er det primært kobber og det er kobber der giver denne fantastiske intense farve. Faktisk er en stor del kobber. Videnskaben har senere fundet ud af at også mangan sammen med kobber ofte findes i stenen men mængden er afhængig af stenens farve. Farverne varierer fra smaragd grøn, turkis, himmelblå, safir blå, indigo, blåviolet eller pink og lilla.

Ved hjælp af avanceret brændingsteknik kan sliberne eliminere mangan elementet og derved den rødlige farve så kun kobber farverne står tilbage. Men det er først når stenen bliver sleben at den fantastiske neon effekt kommer til syne. En glødende intensitet der selv ved en lille belysning stråler og modsat mange andre ædelstene skal man ikke være ekspert for at kunne skille de fine fra de almindelige. Intensiteten afslører det hele.

De Brasilianske Paraiba turmaliner er for det meste ret små, da rå krystaller ofte er fragtmenter og selv store stene vil flække under slibning. Sten over 5 gram der ikke flækker ved slibning er meget sjældne. Derfor er det også meget sjælden at finde store ædelstene hos juvelererne, hvis de overhovedet har paraiba ædelstene i deres varelager.

Som tidligere nævnt er det nok det vigtigste fund siden tanzanite men risikoen for at ædelstenen blev født som en ”shooting star” for derefter at slukkes og blive glemt var stor idet der efter 5 års intens udvinding i Paraiba ikke var flere ædelstene til rådighed. Og som jeg i andre artikler på DGAL har skrevet så er det afgørende at der er tilstrækkelig mængde af ædelstene til rådighed til at dække efterspørgslen ellers vil stenen miste interesse uanset hvor smuk og sjælden den er. Det er set mange gange med bl.a. den russiske alexandrite, indtil den blev fundet igen i Brasilien og demantoid, 2 af verdens absolut dyreste ædelstene der begge blev reddet af nye fund.

Er Paraiba også i Afrika?

Og det var vel det, indtil en geolog der havde hørt efter da de på skolen havde talt om de tektoniske pladers vandring, begyndte at interessere sig for Vestafrika. Hvis man tager et verdenskort og klipper Afrika ud og sætter Afrikas vestkyst sammen med Sydamerikas østkyst passere de sammen som brikkerne i et puslespil.

I 2001 fandt man i Nigeria nogle meget smukke turmaliner, en anelse lysere end Paraiba turmalinerne men med så ens kemisk sammensætning at selv gemmologer har vanskeligt ved at skille dem fra hinanden. Ligesom de brasilianske var det først efter en varmebehandling af deres skønhed og intensitet kunne ses.

Begge får deres farve, glød og intensitet fra kobber og mangan. Normalt er der så stor forskel mellem samme typer ædelstene fundet forskellige steder på jorden at de med gemmologiske instrumenter kan skilles fra hinanden. Men de brasilianske paraiba turmaliner og de afrikanske er så ens at man skulle tro de kom fra samme sted.

Og her skal vi så tilbage til historien om de tektoniske pladers vandring. Tilbage for millioner af år siden lå pladerne som lå under det afrikanske kontinent sammen med pladerne der lå sammen med det sydamerikanske kontinent. Afrika og Sydamerika var simpelthen et kontinent og Nigeria og det nordøstlige Brasilien var et samlet område med samme geologiske forhold. Turmalinerne blev således dannet sammen på samme tidspunkt under samme forhold.

Og derfor er Paraiba også i Afrika. Og gudskelov for det, for nu er turmalinen til rådighed på markedet igen.

Læs mere om ædelstenen her eller køb smykker på DGAL

Troels Olivero

The post Paraiba Turmalin appeared first on Velkommen til Gemmolog og Diamanthandler Troels Olivero.

Alle naturens vidunderlige farver ser ud til at gengives i fine opaler. Australien er opalerne land. Næsten 95 % af alle opaler kommer fra Australien.

Utallige historier og legender forbindes med opaler. Man har kendt dem og kan spore dem tilbage til tider før nogen kan huske, tilbage til tiden hvor Australien tilhørte Aborigin. Det er nævnt i deres historie at skaberen dalede ned på jorden på en regnbue, for at bringe fred mellem alle mennesker og hvor hans fod rørte jorden, blev stenene levende og begyndte at stråle i alverdens farver. Og således blev opaler født.

Gruppen af opaler udgør en række af fine ædelstene som har det til fælles at de stråler i et skiftende farvespil når de bevæges. Afhængig af hvilket slags sten, hvor de findes samt baggrundsfarven inddeles de i navne som ”Black Opal”, ”White Opal”, ”Crystal Opal”, ”Boulder Opal”, ”Matrix Opal”, ”Yowah Nuts Opal” samt ”Mexican Opal” og ”Fire Opal”. De viser alle et fantastisk farvespil i alle farver, på nær fire opal, grundet den er transparent. De mindre fine opaler der mangler det skiftende farvespil ved bevægelse kaldes under et for ”Common Opals” almindelige opaler.

Upala, Opallios eller Opalus – fascination skabt på et lille område

Navnet opal er formodentligt opstået fra sanskrit ”upale” som betyder kostbar sten. Og videreudviklede sig til den græske betegnelse ”opallios”, som kan oversættes til farveskiftende. I det gamle Rom eksisterede der en ”opalus” en sten fra flere elementer. Så romerne havde måske allerede en ide om hvad der gør at opaler kan vise dette fantastiske farvespil. Men mere om det senere.

Den kendte romerske forfatter Pliny skrev at opaler er den smukkeste af alle ædelstene. Den kombinerer brillansen fra almandin, den skinnende lilla farve fra ametyst, den gyldne sol fra topas og det dyb blå hav fra safir i en smuk kombination.

Op til midten af det 19 århundrede var opaler ret sjældne udenfor Australien. Men med gemmologernes medbringen af opaler til ædelstens centeret i Idar-Oberstein blev den introduceret i smykkeindustrien. Og den blev modtaget med stor begejstring. Specielt i Art Deco perioden blev den flittigt benyttet sammen med emalje som var et andet populært materiale på det tidspunkt.

Hvad der er skyld i det fantastiske farvespil i opaler var ukendt helt op til 1960erne hvor en gruppe australske videnskabsfolk, i elektron mikroskop opdagede, at det var små begrænsede områder af kisel gel i stenen der ved brydning og tilbagekastning af lyset skyldes det fantastiske farvespil. Områderne, som er små strukturerede og afgrænsede områder er i stand til at opdele lyset gennem dets passage i stenen og derved ændre farven i lyset.

Australien, opalernes land

Australien er opalernes land og i dag udvindes næsten 95 % af verdens opaler i Australien. De resterende 5 % udvindes i Mexico, Idaho og Nevada i USA samt det nordlige Brasilien og for nylig har man også fundet opaler i Etiopien og Mali.

Opalernes historie går millioner af år tilbage fra da Australien var dækket af store indlands søer hvor stenaflejringer blev ophobet langs bredderne. Når vandmasserne skyllede over aflejringerne efterlod de kisel i de flydende åbninger og nicher i de sedimentære stenaflejringer. Langsomt blev kisel stenene forvandlet til opaler. Så kort fortalt består opaler af kisel med en procentdel vand.

Den hvide mand der nu havde beboet Australien fandt ved et tilfælde i 1849 på en Australsk farm kaldet Tarraville den første opal. Udvinding startede i 1890 ved White Cliff. Og selv i dag er navne som White Cliff, Lighning Ridge, Andamooka eller Coober Peddy nærmest hellige steder for opal entusiaster. Det mest berømte navn er nok Lightning Ridge, stedet hvor verdens fineste opaler, de såkaldte ”Black Opals” findes.

Ved Andamooka hvor ”Crystal Opals” udvindes blev den største opal nogensinde fundet, en 6,843 kilo kæmpe der fik navnet ”Andamooka Desert Flame”. Coober Peddy, for resten, er et ord fra Aborigin sproget der betyder, ”hvid mand i et hul”, og som hentyder til måden hvorpå arbejderne boede og opalerne blev udgravet. For at beskytte sig mod heden om dagen og den kolde vind om natten boede de i skure og huse i de store huller som også virkede som åbne miner, hvor opalerne kom til dagens lys. Hullerne eller minerne var mellem 5 og 40 meter dybe. Metoden har ikke ændret sig siden 1890 og selv i dag er det stort set med samme slags metode der bruges ved udvinding af opaler.

Selv i dag er det at være opal graver et svært og krævende job, selv om værktøjerne til brug har udviklet sig. Men håbet er det samme. Drømmen om at finde disse kostbare stene der kan sikre en økonomisk frihed.

Om cabochon, dubletter og tripletter

For at bringe det bedste ud af det fantastiske farvespil slibes opaler i afrundede slibninger, de såkaldte cabochon slibninger. Her er der ingen skarpe kanter eller facetter. Den eneste opal man sliber i facetter er ”fire opal”, og det kun de fineste eksemplarer, da det er en transparent opal uden det samme farvespil.
Ved slibning fjernes først alle eksterne urenheder, ved hjælp af et diamant slibehjul, derefter slibes den rå opal i den form der egner sig bedst. Så fin slibes den med sandpapir og til sidst poleres den med et vådt læder slibehjul.

Opaler er oftest fundet som flade stykker. Store opaler er sjældne. Til brug i smykkeindustrien er de tynde flader af opaler oftest limet sammen med andre typer materiale som onyks, obsidian eller sort glas. Derved fås de såkaldte ”dublets” hvor kun den øverste millimeter tynde del er opal og resten et andet materiale. Ud fra ”dublets” er så designet de såkaldte triplets der har fået et ekstra 3. materiale som bjerg krystal, plastik, eller hård glas som et beskyttende lag.

Opaler elsker kontakten med hud.

På grund af vandindholdet i opaler, typisk mellem 2 og 6 % kan opaler over en længere periode, hvis de opbevares i tørre og varme steder tørre ud med det resultat at der kan komme sprækker i overfladen. Derfor har opaler det bedst med at blive brugt og båret på huden så den opnår den nødvendige fugtighed fra luften og fra huden.

Opaler er ikke særligt hårde, kun 5-5,5 på Mohrs skala. Derfor er de ikke velegnet til grabbe fatninger hvor stenen er ubeskyttet mod stød. De skal helst beskyttes med en fatning der går hele vejen rundt om stenen. Tidligere beskyttede man opaler ved at give dem olie men i dag bruges ofte farveløst harpiks. Opaler behandles ofte med kogning i en sukkeropløsning men det er en anden historie du må have til gode.

Fra Harlequin til påfugl: Opal eksperters sprog

Når opal eksperter taler om “harlequin”, “church windows” eller “needle fire” så bliv ikke overrasket for så taler de formodentligt om opaler. Farvespillet i opaler er beskrevet på mange forskellige måder som f.eks. de ovenfor nævnte.

Værdien af opaler bestemmes af mange ting, men det er næsten en videnskab i sig selv at vurderer en opal. Et andet sted på DGAL findes en artikel hvor jeg nærmere vil forklarer dette.

Opaler er en ædelsten med følelser. Den har ry for at kunne helbrede og afhjælpe depression. Den siges at hjælpe bæreren med at finde ægte kærlighed. Den er så unik at der ikke findes 2 nøjagtig ens stene med det nøjagtige samme udseende. Derfor tilbyder den også noget for enhver smag om det så er i sit varierende farvevalg eller mønster, så er den altid fascinerede at beskue. Og den er så afgjort en af mine favorit ædelstene. Fine opaler er meget sjældne og meget kostbare.

Læs mere om den hos GIA eller køb smykker hos DGAL.

-Troels Olivero

The post Opal appeared first on Velkommen til Gemmolog og Diamanthandler Troels Olivero.

Onyks er den sorte variation af mineralet chalcedony kvarts. Onyksen var meget populær I oldtidens Grækenland og Rom. Navnet stammer fra det græske ord ”onyx” som betyder negl eller klo. Det siges at en dag skar Vupid fingerneglen af guden Venus med en pilespids mens hun sov. Neglen blev forvandlet til onyks så ingen del af den guddommelige krop gik til grunde.

Sandt er det at sort ikke er noget man forbinder med en fingernegl, men i oldtidens Grækenland var alle farver af chalcedony kvarts fra hvid til brun og sort alle kaldt onyks. Og da farven på fingernegl er hvid giver historien bedre mening. Senere begrænsede romerne betegnelsen onyks til kun at omfatte den sorte variation.

Den rødbrune og hvide variation af onykser kaldes sardonyx og var meget eftertragtet i oldtidens Rom. Specielt blev det brugt som segl fordi vokset ikke hang fast i stenen ved stempling. Den romerske general Publius Cornelius Scipio var kendt for at bruge det i sit segl, smykker og design.

Sort onyks skinner ekstra meget som baggrund for kraftige farver. Dets fine overflade gør den til favorit blandt ædelstensslibere der kan slibe den i fantastiske former. Den er brugt gennem tiderne i traditionelt smykkedesign og i moderne individuel design, da den sorte farve og fine overflade gør sig godt i kombination sammen med andre farvestrålende ædelstene.

I Danmark blev den tidligere brugt meget i herresmykker, Den velkendte sorte sten i herre ringen er som regel en sort onyks.

Læs mere om den her eller køb smykker på DGAL.

-Troels Olivero

The post Onyks appeared first on Velkommen til Gemmolog og Diamanthandler Troels Olivero.

Ofte ser man turmalin krystaller som ved hjælp af en dygtig ædelstens-sliber kan blive slibes så flere farver i samme ædelsten vises. Turmaliner er et sandt mirakel af farver. Krystaller med kun en farve optræder egentligt i mindre omfang end turmaliner med flere farver. Kombinationen af farver er så varieret at de stort set repræsenterer alle regnbuens farver.

Turmaliner består kemisk af aluminium bor kisel med en kompleks og skiftende sammensætning. Det er et af de mest komplekse mineraler der findes. Selv mindre ændringer i den kemiske sammensætning ændrer farven på krystallet og det er grunden til at samme krystal, dannet i naturen, viser forskellige farver, ofte i lag oven på hinanden. En turmalinkrystal kan i form variere fra papirtynde til store som en knyttet hånd.

Når en vandmelon ikke er en vandmelon?

Turmaliner med 2 eller flere stærke og adskilte farver er meget eftertragtet. Afhængig af form og farve kaldes de i branchen dobbelt- eller multifarvet turmaliner. Nogle eksempler på disse turmaliner er de såkaldte ”Mohrenkopf” (en slags populær kage i tyskland) som er en farveløse turmalin med sort farve i begge ender. Hvis den er rød i den ene ende kaldes den en ”Turk’s” hoved. Den mest kendte dobbeltfarvede turmalin er ”Watermelon” vandmelon turmalinen som er rød i midten og grøn i siden.
Brasilien er turmalinernes land. Her er de største variationer og de største udvindinger. Men også i Afrika produceres der mange turmaliner. Øvrige steder for udvinding er Sri Lanka og Madagaskar.

For den individuelle

Turmaliner er ikke kun populære som smykkesten men også som en terapeutisk sten. Den siges at have en forstærkende og kraftfuld effekt på bæreren. Den er rimelig let at arbejde med for ædelstens-sliberen og er relativ hård og dermed velegnet som smykkesten til daglig brug.

Specielt multifarvede turmaliner er velegnet til den individuelle person der gennem individuelt design adskiller sig fra mængden, idet disse ædelsten selv er meget forskellige fra hinanden.

En turmalins farvenuance er ofte et kendetegn for oprindelse da hver turmalin-mine stort set har deres individuelle farvenuance, uanset om farven er grøn, gul, rød, blå, sort eller pink.

Læs mere om turmalin og den flerfarvede turmalins kvalitetsfaktorer hos GIA eller køb smykker hos DGAL.

-Troels Olivero

The post Multifarvede turmaliner appeared first on Velkommen til Gemmolog og Diamanthandler Troels Olivero.

Sammen med smaragder og akvamariner er morganit den bedste kendte ædelsten I gruppen af beryller. Den er eftertragtet for dets feminine fine rosa farve, som symboliserer charme og følsomhed.

Ædelstene skifter også navn

Selv om ædelstenen blev dannet for millioner af år siden, har den kun været kendt under dets navn, morganit I 100 år. Helt præcis siden 1911 hvor gemmologerne indtil da havde kaldt den pink beryl som en variation i beryl gruppen. Men ikke kun mennesker skifter navn. Den kendte gemmolog G.F. Kunz, som fik den pink kunzite opkaldt efter sig, foreslog at ædelstenen var fornem nok til at få sit eget selvstændige navn. Til ære for den kendte bankmand og mineral samler, John Pierpont Morgan, blev ædelstenen kaldt morganit.

Beryl er farveløs. Men på grund af dets struktur er den i stand til, ved dannelse, at optage andre elementer som jern, mangan, krom eller vanadium. Det kaldes de farvende elementer. Hvis mangan er optaget i beryllen, bliver stenen rosa eller pink.

Morganit udvindes i dag mest i Brasilien, Madagaskar, Afghanistan og Californien. Det er velegnet som smykkesten da den er ret hård, 7,5 til 8 på Mohrs skala.

Morganit kommer I mange forskellige nuance fra decideret pink til svag rosa og som hos alle farvede ædelstene er det først og fremmest kvaliteten og intensiteten af farven der er afgørende for prisen. Men uanset så findes der en farvenuance til enhver type kvinde og til enhver hudtype.

Læs mere om den hos GIA, eller køb smykker hos DGAL.

Tryk her for at læse om morganits kvalitetsfaktorer.

-Troels Olivero

The post Morganit appeared first on Velkommen til Gemmolog og Diamanthandler Troels Olivero.